Remakes

Remake 3
Benspænd: Balance og kommercielt​​​​​​​

Proces efter benspænd: Først gjorde jeg mig tanker om, hvad ordet "balance" betyder. Et menneske kan være i balance både fysisk og psykisk. Den fysiske balance holder kroppen oprejst og er grundlaget for vores fysiske formåen. Den psykiske balance er en tilstand mennesket overalt i verden stræber efter. Måderne til at nærme sig denne tilstand er forskellige og kulturelt bestemt. Det er ikke kun i en sundhedsmæssig sammenhæng, at begrebet balance er centralt. Balance anvendes også indenfor økonomisk tænkning. Der skal være balance imellem udgifter og indtægter både i privat- og i verdensøkonomien. Man kan gå balancegang eller man kan falde ud over kanten. Udtryk som, "der skal være balance i tingene" kan appellere til at ret og rimelighed opretholdes. 

Jeg har med udgangspunkt i min reklamefilm "Kinder Surprise" lavet en ny reklame i form af en billedserie. Benspændet "balance" er et grundlæggende element i reklamen. Med inspiration fra min tidligere film, har jeg valgt at fokusere på det fysiske element; regnormen.
 Jeg har som en del af mit produkt bagt en tærte. Men ikke en tærte i klassisk forstand.  Tærten indholder nyopgravede regnorme fra haven - bæredygtigt, nemt at lave, billigt, sundt og lækkert. "Balance" er på flere niveauer et grundlæggende element i min reklame. Regnormes høje indhold af protein gør, at de tilfører kroppen næring uden at være en belastning for miljøet - set i forhold til traditionel kødproduktion. Der opstår en bæredygtig balance - fra jord til bord. 

Proces step by step: Som første del af min proces lavede jeg to mindmaps. Det første tager udgangspunkt i mit benspænd "balance" og min brainstorm derudfra:
Herefter valgte jeg at gå videre med det, der optog mig mest. Jeg ville arbejde med balance, hvor bæredygtighed og forbrugerens fødevarevalg er i fokus. På den måde ville jeg kunne flette overraskelsen: regnormen fra min "Kinder Surprise"-film ind i mit videre arbejde. 
Derefter lavede jeg et nyt mindmap omkring det positive ved at spise regnorme: ​​​​​​​
Herefter gik jeg igang med den undersøgende fase, hvor jeg researchede og læste artikler om regnormens liv og dens positive egenskaber som menneskeføde. Jeg fandt derigennem ud af, hvordan man tømmer en regnorm for jord og tilbereder den. Dette skulle påbegyndes to dage før, at tærten skulle i ovnen. Jeg læste også om miljø, klima og CO2-udledning. Processen har ændret mit syn på brugen af insekter i mad. Det viste sig, at regnorme under tilberedning bliver sprøde og lækre som flæskesvær. 
Jeg har undervejs dokumenteret min fra jord-til-bord-arbejdsproces, som ses nedenfor:
Resultat: En reklame skabt med det formål at ændre folks tankegang omkring kost og nye fødevarer. Reklamen skal kombinere det sunde og næringsrige med idealet om bæredygtighed. Reklamen skal appellere til folk, der gerne vil gøre en ekstra personlig indsats for klimaet ved at integrere nye indkøbsvaner og madopskrifter. Interessen for salg af regnorme skal øges. Der skal være fokus på det naturlige og sunde valg. Regnormen er derude lettilgængeligt i nærmiljøet. 
Reklamen består af en billedserie på tre fotos, der viser en lækker tærte skabt af naturens egen ressourcer, spist i hjemlige omgivelser, der udstråler ro, idyl og balance.​​​​​​
Resultat efter videreudvikling og finpudsning: Min billedserie og regnormetærte er efter mit trejde remake smeltet sammen til en kogebog. Jeg har forsøgt at overføre samme stemning af balance og fredfyldt ro i mit kogebogsunivers. Titlen "Ormelette retter" skal give associationer til et liv med sundhed og slankekost - tilsat et strejf af humor. Kogebogen ses nedenfor: 
Tidligere væk: Reklamefilmen "Kinder Surprise" som min billedserie og kogebog tager udgangspunkt i. En film hvor et kommercielt kendt produkt kombineres med humor og et overraskelseselement: ​​​​​​​
Remake3
Published:

Remake3

Published: