Ansøgning
Mit navn er Mia, jeg er 23 år og bor i Ølstykke. 
Jeg en kreativ sjæl med hang til målrettet kommunikation og branding. 
På nuværende tidspunkt arbejder jeg som brand designer og strategisk rådgiver hos virksomheden Grafisk Afdeling. Jeg har været her i lidt over 1 år, men søger nu nye udfordringer. Mine kollegaer er alle grafikere. Jeg savner derfor sparringspartnere der snakker mit sprog, når det kommer til marketing og strategi. 
Jeg er uddannet Brand Designer fra KEA. Denne professionsbachelor afsluttede jeg i januar 2022. Uddannelsen er dejligt bred, og rummer både grafisk design, samt markedsføring og branding. Som brand designer, har jeg dermed kompetencerne til at føre al kommunikation hele vejen til dørs, lige fra første spæde ide, til endelige eksekverede produkt. 
Jeg arbejder altid med et fokus på brandets samlede røde tråd og identitet. Uanset format eller kanal, bør brandets identitet stråle tydeligt igennem, og sikre genkendelighed, samt hurtig afkodning. 

Min passion
Jeg er særligt passioneret omkring arbejde med de digitale muligheder indenfor markedsføring, og nørder den konstante udvikling. Kunderejser, SEO, Medieplanlægning og strategi, er sød musik i mine øre. 
Jeg er vant til at arbejde i Adobe programmerne, især Photoshop, Illustrator, After Effects, og Indesign. Jeg har stor sans for detaljen, både visuelt og skriftligt. 
Herudover holder jeg også af at arbejde med hjemmesider, og trives godt ved at lege rundt i wordpress og generelt i web builders.  

En kollega i verdensklasse!
Jeg er en holdspiller og giver mig altid 110%. Jeg mener at et godt arbejdsmiljø er helt grundlæggende, for de resultater man opnår som virksomhed. Dette har jeg altid i baghovedet og gør mit, for at sikre en god stemning blandt mig og mine kollegaer.
Jeg er meget ansvarsbevidst og pligtopfyldende. Selvom jeg er stærk i selvstændigt arbejde, så samarbejder jeg også godt i et team. 
Jeg trives med mange bolde i luften, og er vant til at jonglerer imellem forskellige kunder og dermed også mange deadlines. Jeg er vant til at være opsøgende i mit arbejde, og kommunikerer med diverse interessenter i telefon og på mail.  
I mig får i en alsidig marketing manager, med en stor forståelse for kommunikation og branding. 
Ansøgning
Published:

Ansøgning

Published: