Remake #2
Mit udgangspunkt er stadig den musikvideo som vi lavede på FK i januar. I sidste remake havde jeg delt sangens elementer (i Premiere Pro) op i fire forskellige sektioner: musik, grafik, danser, dækbilleder.
Hver sektion er til stede X antal minutter i musikvideo. Det gav mig følgende tal 3:26 (musik), 1:56 (danser), 1:07 (dækbilleder), 0:42 (grafik). Disse tal brugte jeg til at lave et ur i sidste ur. 
I denne uge skal jeg lave noget kunstnerisk eller kommercielt, det modsatte af udgangspunktet. En musikvideo er som regel kommerciel, derfor har jeg valgt at lave en kunstnerisk fortolkning, baseret på mine data (tallene fra de fire sektioner).    
Proces
Mit benspænd i denne uge er: OMVENDT.
Jeg tænkte straks at jeg gerne ville lave noget musik, og noget visuelt, som kunne blive til en form for kunstinstallation. Musikken og det visuelle skulle gøre noget omvendt (blive afspillet baglæns/modsat).
Med udgangspunkt i mine data (tal) gjorde jeg følgende:

- Først ville jeg bruge 3:26 (som er musikvideoens fulde længde). Jeg valgte at min sang skulle tage udgangspunkt i akkorden C-dur. Tonerne 3,2,6 i en C-dur giver en Dsus2. Min sang kom altså til at gå i D. Dette blev udgangspunktet for min hovedakkord og eneste akkord. 

- De resterende data (1:56, 1:07, 0:42) skulle udgøre en melodi. 0'erne erstattede jeg med 1'ere, da det giver bedre mening i forhold til musikteori. 

- Jeg fik indspillet to guitarspor og lagt lidt rumklang og chorus på, få at give noget ekstra fylde.

- Jeg tilføjede et meget simpelt trommesæt, med stortromme og lilletromme. 

- Til sidst spillede jeg tonen E på en synthesizer, får at give noget ekstra dybe og suspense til musikken. 
Så havde jeg min færdige sang på cirka 12 sekunder i alt. Nu skulle den "reverse" (afspilles omvendt).
Jeg fik sangen ind i After Effects, og begyndte at lave min animation. Jeg havde på forhånd tænkt at den skulle være meget simpel, så musikken var mere i fokus. Samtidig ville jeg gerne lave noget der kunne loope (så den som kunstinstallation kunne hænge et sted og aldrig stoppe).
Jeg besluttede mig hurtigt for et billedformat (5:7, da det er mit favorit format når jeg cropper billeder). Jeg ville fade fra sort til næsten hvid, og tilbage igen, når musikken begyndte at spille omvendt. 
For at give noget ekstra, lavede jeg en firkant inde i min komposition, som næsten, men aldrig rigtig, kommer til syne. Derved håber jeg at opnå at man bliver ved med at kigge i et stykke tid, da man i næsten ingenting stadig kan kigge efter noget der fanger øjet.   
Resultat
Reflektion
Jeg havde tænkt mig, på baggrund af min erfaring fra sidste uge, at jeg ville prøve denne uge at dokumentere min proces mere (og være mere i forkellige faser af idegenereringen). Men jeg må erkende at der er lang vej til målet. Jeg arbejder med tingene i hovedet, og prøver derefter ting (ofte få) af. Jeg ved typisk hvad jeg vil have fra starten. Det kan være godt, men kan også lukke ned for en masse andre spændende ting, jeg ikke først havde tænkt på. Derfor vil jeg fortsat fremadrettet prøve at blive bedre til at dokumentere min proces, og generelt have en længere fase hvor jeg prøver forskellige ting af, inden jeg beslutter mig for hvad jeg går med. Det er en ny vane jeg skal have opbygget, i samarbejde med det jeg gør i forvejen.  
Remake#2
Published:

Remake#2

Published:

Creative Fields